Brugen af blended learning forløb i Moodle fremadrettet

 

Løsningen på problemstillingen er i høj grad, at teori og praksis kobles sammen, når undervisningen tilrettelægges som et blended learning forløb. Eleverne får mulighed for at tage udgangspunkt i egen praksis samt erfaring relevant materiale fra praktikvirksomheden, og så det bliver muligt for eleverne at indgå i praksisfællesskaber med hinanden via Moodle, hvor kommunikationen er flerstemmig, og hvor eleverne har mulighed for at videndele, erfaringsudveksler og 

diskutere kvalitetsrelaterede emner 

som arbejdsgange, borgerkontakt m.m.

I foråret 2018 har vi de næste hold på 2. skoleperiode, og der har jeg drøftet med mit team, at vi vil forsøge at afprøve dette blended learning forløb i kvalitet og service på et enkelt hold. På vores teamarbejdsdag d. 4. januar 2018, vil jeg præsentere forløbet for min teamkollegaer og høre hvilke tanker de gør sig vedr. forløbet, underviser- og elevforudsætninger, materialevalg m.m. Herefter vil jeg inddrage mine kollegaer fra den digitale kontoruddannelse, der allerede har noget erfaring vedr. blended learning forløb i Moodle, og så vil jeg i samarbejde med mine kollegaer og Moodle-teamet drøfte, hvilken support vi har brug for, om hvordan vi får udarbejdet forløbet i Moodle som et delvist netbaseret forløb.  

Eksempel på anvendelse af Padlet til idégenerering forud for projektarbejde

Padlet anvendt til idégenerering

Den praktiske it-baserede løsning – Moodle

Løsningen på den læringsteoretiske problemstilling er at udarbejde et blended learning forløb i learning management systemet Moodle, hvor bl.a. den klassiske teorigennemgang ved tavlen i klasserummet flyttes ud til eleven i virksomheden. Derudover flyttes flere af de til tider lidt tænkte øvelser fra klasseundervisningen ligeledes ud til eleven i virksomheden, således at eleven arbejder med erfaringer og praksis fra egen virksomhed/faglige område, og erfaringsudveksler med de øvrige
elever gennem diskussionsfora/chat, gensidig feedback m.m.

Planlægningsværktøj til den e-didaktiske overvejelsesmodel
Jeg vil i tilrettelæggelsen af forløbet anvende den e-didaktisk overvejelsesmodel (eVidenCenter) Det Nationale Videncenter for e-læring),  da denne primært henvender sig til undervisere med begrænset erfaring med at anvende e-læring, og som har brug for støtte til de didaktiske overvejelser. Jeg har i tilrettelæggelsen af forløbet taget udgangspunkt i det didaktiske planlægningsværktøj, som præsenteres i form af skema, der gennemgår det valgte forløbs formål og læringsmål, forudsætninger, organisering, tre former for e-læring samt evaluering af forløbet.

Beskrivelse af det valgte forløb

Faget ’Kvalitet og service’ skal fremover gennemføres over fem dage svarende til 37 arbejdstimer for den lærende. Men i modsætning til nu, hvor al undervisning foregår i klasserummet, vil jeg rykke de første to dage af forløbet ud til eleven i virksomheden, således at dette går forud for de resterende tre dage på skolen. Fagets kompetencemål er, ’at eleven behersker metoder til at udvikle kvaliteten fx arbejdsgange samt brugerkontakt’, og det giver derfor rigtig god mening, at både tilegnelse af viden samt beskrivelse af teorier i forhold til praksis foregår ude i den praktiske virkelighed, som eleven til daglig indgår i.

Dette forløb egner sig særlig godt til 2. skoleperiode, da eleverne allerede har stiftet bekendtskab med skolen og holdets øvrige elever, og derfor vil have lettere ved at indgå i netbaserede praksisfællesskaber i forbindelse med øvelser og feedback.  I forbindelse med de tre dages skoleophold skal eleverne i teams arbejde projektbaseret på baggrund af en selvvalgt kvalitetsproblemstilling fra en af praktikvirksomhederne. I det følgende gennemgås udelukkende den del af forløbet, der vedr. e-læringsdelen af  det faglige forløb.

Gennemgang af den e-didaktiske overvejelsesmodel

Formål og læringsmål

Udvalgte læringsmål til e-læringsforløbet:

Eleven:

• Kan beskrive virksomhedens kvalitetsmål 
• Kan beskrive dialogprocessen
• Kan forklare forskellen på et ydelses og retningsmål
• Skal kunne forklare en arbejdsgang via et flowdiagram
• Skal kunne identificere en given kvalitetsproblemstilling 

Herudover er en række læringsmål, som eleverne efterfølgende arbejder med klasserummet, men disse er udvalgt på baggrund af for det første at repræsentere nogle af de laveste niveauer på Blooms taksonomi og for det andet bedst løses i samarbejde med kollegaer i praktikvirksomheden med adgang til relevant materiale og personel.

Forudsætninger

Den/de lærendes forudsætninger:

Langt hovedparten af eleverne er voksenelever, hvilket bl.a. bevirker, at undervisningen skal være meningsfuld, dvs. at der skal være en balance mellem voksenelevernes ofte stærke krav om ansvarsovertagelse og kravet om et trygt læringsmiljø (Illeris, Voksenuddannelse og voksenlæring). Dette er i tråd med det pædagogiske paradigme, der ”…har fokus på at e-læring grundlæggende skal understøtte de lærendes lærerprocesser – og dette perspektiv overordnes faglige, teknologiske og erhvervsmæssige vilkår” (ELYK, E-lærings didaktik). Paradigmet anskuer e-læring ud fra voksenpædagogik og reflektere derfor forudsætninger som (Illeris i ELYK, E-lærings didaktik):

• den lærende har ansvaret for sit eget livsprojekt
• det grundlæggende uddannelsesforløb er afsluttet
• den lærende indgår i en familie eller familielignende situation med en partner og børn
• den lærende tilstræber en nogenlunde fast placering på arbejdsmarkedet

Denne beskrivelse passer utrolig godt på eleverne på hovedforløbet på Offentlig administration, hvor ønsket om uddannelse ofte er drevet af frivillighed som både kan være lystbetonet og nødvendighedsbetonet (ELYK, E-lærings didaktik), og hvor man kan forvente, at eleverne tager ansvar for eget uddannelsesforløb. Herudover er 80-90% af eleverne kvinder, mens den geografiske sammensætning ikke spiller den store rolle, da langt de fleste elever er ansat i københavnsområdet.

Eleverne arbejder i forløbet asynkront i de to uger op til skoleforløbet, således at det kan tilpasses den enkelte elev og dennes virksomheds daglige opgaver. Dog vil der være deadlines for upload af forskellige opgaver og input, således at eleverne har mulighed for løbende at modtage feedback/sparring samt diskutere med de øvrige af holdets elever.

Underviserens forudsætninger:

Underviserne i teamet er generelt fortrolige med brugen af computere og andet teknisk udstyr, hvorimod Moodle som e-læringsplatform stadig er nyt og vanskeligt for mange at anvende til andet end det mest basalt. Man har fra Niels Brocks side valgt en open-source learning platform, som er gratis at tilgå, men som kan være vanskelig at tilpasse, da det nærmest kræver programmørkompetencer. Supporten i anvendelsen af Moodle bliver derfor afgørende for den enkelte underviser, og der har ledelsen pt. valgt f.eks. ikke at have en superbruger i offentlig administrations lærerteam, da man ikke mener, at systemet er indarbejdet godt nok til, at teamet kan tage ansvaret for opgaven. Ressourcerne er derfor allokeret over i ekstra support fra skolens Moodle-team, hvilket på sin vis giver mening men også betyder involvering af personer udefra i forbindelse med planlægning af undervisningsforløb i Moodle. Dette bevirker samlet set, at underviserne ofte er tilbageholdende med at anvende nye funktioner i Moodle, og det vil derfor kræve en del ressourcer fra underviserne at implementere blended learning forløb som det pågældende.

Organisering

Det samlede faglige forløb for faget ’Kvalitet og service’ løber over en uge/fem arbejdsdage hvilket svarer til 37 arbejdstimer for eleven. Delforløbet, som gennemgås her, løber over to arbejdsdage, der ligger forud for de tre arbejdsdage på skoleperioden. Forløbet er netbaseret og afvikles asynkront og foregår i de to uger op til skoleperioden, når det passer ind i elevens normale arbejdsopgaver. Der er dog fast deadlines for den netbaserede undervisning, således at eleverne har mulighed for at give feedback/sparre/diskutere m.m.

E-læringsform

Der er enkelte elementer af den konstruktivistiske e-læringsform, i og med at noget af det anvendte materiale er  ”Lær selv/lær selv med underviser” i form af lærebog, videoer med forklaring af læringsmål, teoretiske begreber samt øvelser.

Den primære e-læringsform er dog den socialkonstruktivistiske, som er funderet i en opfattelse af læring som værende den lærendes deltagelse i et praksisfællesskab. ”Både den lærende og underviseren deltager i den fælles praksis, hvorved de begge påvirker den og påvirkes af den – de bliver dermed begge ”lærende”, og således ligestillede” (eVidensCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring). E-læringsformen er afgørende for valget af materialer (lær selv med andre), underviserrollen (konsulenten), samarbejdsform (kollaborativ) og kommunikationsform (polyfon kommunikation).

I det følgende vil jeg kort gennemgå og komme med eksempler på den socialkonstruktivistiske e-læringsform forskellige elementer.

Materiale - lær med andre:

udover et kapitel i lærebogen, samt videoer til præsentation af læringsmål, faglige begreber m.m., så ligger fokus på, at både underviseren og de lærende i fællesskab sikrer, at den enkelte motiveres, at opgaverne differentieres m.m. Alle materialer lægges i Moodle, og videoer kan f.eks. tilgås alt efter elevernes behov, således at man undgå at lægge det faglige niveau i midten af spektret som ofte sker i forbindelse med traditionel klasseundervisning. Endvidere skal den enkelte elev selv arbejde med at udforme et flowdiagram over en arbejdsgang, hvor der i høj grad anvendes materiale fra elevens virksomhed. Dernæst skal eleven bl.a. identificere en kvalitetsproblemstilling, som igen tager udgangspunkt i virksomhedens strategi, mission, vision og kvalitetsmål – materiale eleven selv finder og tilgår i virksomheden. I arbejdet med at identificere en kvalitetsproblemstilling bliver eleverne bedst om at arbejde med et digitalt mindmap (såsom bubble.us, mindmeister.com el.lign.), men der stilles ingen kravspecifikationer, da eleverne opfordres til at anvende materiale allerede kendt fra praktikvirksomheden eller anden erfaring. Der lægges dog links ud i Moodle til inspiration, således at alle elever har et sted at starte.

De lærende skal kommunikere indbyrdes om indholdet – mere om det under kommunikationsformen. Der er indbygget digital portfolio, som bl.a. danner udgangspunkt for teamarbejdet med projektopgaven på skoleperioden.

Underviserens rolle - konsulenten:

I det socialkonstruktivistisk e-læringsform er underviseren ikke så styrende i det didaktiske rum, og indtager i højere grad rollen som konsulent. Konsulentens rolle er karakteriseret ved at være styrende i nogen grad i samtlige opgaver, hvilket betyder, at underviseren kun til dels er inde over udarbejdelse af forløb, motiverer, differentierer materialet, vejleder fagligt og processuelt samt evaluere de lærende og forløbet. Det særlige ved praksisfællesskabet er netop, at man som underviser og lærende er ligestillet, hvilet giver utrolig god mening på et uddannelsesforløb, hvor eleverne har langt bedre indsigt i de daglige opgaver og praksis end underviserne.

Samarbejdsform – kollaborativt:

Samarbejdsformen er kollaborativ på den måde, at eleverne har fælles mål, del-opgaveløsning og del-målsætninger. Elevernes indblik i egen og hinandens praksis gør dem til langt bedre sparringspartnere og vejledere for hinanden, hvor underviseren ofte blot er inde og korrigere vedr. f.eks. begrebsafklaring, afklaring af læringsmål, formelle rammer m.m. Endvidere skal eleverne i klasserummet efterfølgende arbejde med en projektopgave, hvor de selv vælger en konkret kvalitetsproblemstilling, og hvor der er ganske få krav vedr. f.eks. inddragelse af relevant teori.

Kommunikationsform – polyfon/flerstemmig:

Elevere vil blive bedt om dele deres mindmap – og herefter give feedback og diskutere hinandens idéer og emner.  En del af forløbet handler om, at eleverne skal kunne forklare dialogmodellen, og her vil skal eleverne ligeledes i et diskussionsforum drøfte hvordan denne fungere på det forskellige forvaltningsniveauer. Der vil blive oprette en tråd, da en sådanne på mange måder er oplagt til denne form for drøftelse, hvor eleverne deler deres viden, spørger/lærer af hinanden, opnår forståelse gennem andres præsentationer og spørgsmål/svar, og så er det ligeledes muligt at tagge andre elever eller underviser, såfremt  det er nødvendigt med yderligere afklaring. Kommunikationen foregår således primært eleverne imellem, hvor underviseren har en stemme stort set på sammen linje med de lærende. Eleverne skal i slutningen af forløbet på baggrund af deres nye viden anvende padlet til idégenerering til projektopgaven, da denne giver et godt visuelt overblik, da den fungerer som en opslagstavle, eleverne vil kunne vende tilbage til i klasserumsundervisningen.

Læringsteoretisk problemstilling: Manglende sammenhæng mellem teori og praksis på vekseluddannelsen Offentlig administration

Offentlig administration – en 2-årig vekseluddannelse

Hovedforløbet ’Offentlig administration’ er en 2-årig vekseluddannelse, hvor eleverne starter i praktikvirksomheden, og efter 2-7 måneder kommer de på deres første skoleperiode med en varighed på 4 uger. Det betyder, at nogen elever har været flere forskellige steder i praktikvirksomheden inden 1. skoleperiode, mens andre nærmest lige er startet og endnu ikke er igennem prøveperioden. Tidspunktet for den 1. skoleperiode er afgørende for, hvornår de resterende skoleperioder falder i løbet af uddannelsen, og det vil sige, at eleverne igennem hele alle uddannelsens fag har vidt forskellige niveau af praktisk erfaring. Derudover kommer eleverne fra de tre forvaltningsniveauer kommune, region og stat samt domstolene, og det betyder, at nogen elever har meget borgerkontakt mens andre stort set intet har, og at eleverne overordnet set har meget forskellige opgaver i deres daglige virke som kontorelever.

Udfordringer? Der er et par enkelte…og lidt til

På 2. skoleperiode har eleverne faget ’Kvalitet og service’, hvor de bl.a. skal arbejde med virksomhedens strategi, indsatsområder, kvalitetsmål m.m. Eleverne bliver forud for skoleopholdet bedt om at medbringe materiale fra egen virksomhed vedr. de mission, vision, mål m.m., men mange elever er ikke sikker på, hvad det helt præcist er, de skal have med og hvorfor, har ikke mulighed for at tilgå materialet fra egen computer og andre lignende udfordringer. Dette bevirker, at det bliver vanskeligt at få elevens egen virksomhed og praksis med ind i arbejdet i  klasserummet, og dermed vanskeligt at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.

Varigheden af skoleperioderne og det faktum at mange praktiksteder vælger at lade eleverne skifte afdeling i forbindelse med skoleperioderne betyder, at eleverne til tider har vanskeligt ved at koble teorien fra skoleperioderne med praksis ude i virksomheden. Eleverne giver ofte udtryk for, at der ikke er sammenhæng mellem deres opgaver i praksis og fag/teori på skoleperioderne. Endvidere er langt de fleste elever voksenelever, hvilket betyder, at skal skabes en balance mellem tryghed og udfordring: ”…den voksne uddannelsesdeltager kommer umiddelbart til at forvente den barnlige tryghed selv om han eller hun på andre områder er vant til at opleve den voksne tryghed ved selv at styre sin situation” (Illeris, Voksenuddannelse og voksenlæring). Endvidere bør der være en ”…forståelse for at voksnes læring grundlæggende er karakteriseret ved at være selektiv og selvstyret, dvs. at voksne lærer bedst hvad der er subjektivt meningsfuldt for dem, enten fordi det er noget de har lyst til at lære, eller fordi det er noget som de oplever det er vigtigt eller nødvendigt for dem at lære” (Illeris, Voksenuddannelse og voksenlæring).

Alle disse faktorer betyder samlet set, at vi som undervisere står overfor en vanskelig udfordring i forhold til at binde praksis og teori sammen på en måde, således at koblingen mellem de to verdener bliver tydelig og meningsfuld for eleven, og hvor undervisningen i det fysiske klasserum foregår på de højere niveauer af Blooms taksonomi (Lund, Flipped Learning).

Blended learning og flipped classroom i Moodle

Jeg mener helt bestemt, at vi i langt højere grad kan styrke koblingen mellem teori og praksis, hvor den oplagte løsning vil være et blended learning forløb med brug af Moodle (Niels Brocks LMS-platform siden august 2016). Blended learning skal her forstås som et e-læring, der integrere netbaseret undervisning med tilstedeværelsesudervisning (University College Sjælland, Kan vi lære af de andre?), og hvor vi ligeledes tænker elementer fra flipped classroom ind i læringsdesignet, således at flere af eleverne i højere grad anvender, analyserer, vurdere og skaber i klasserummet sammen med de øvrige studerende.  Det betyder, at vi i udarbejdelsen af dette blended learning forløb skal have fokus på e-læring som læringsmiljø, e-læring som læringsdesign, learning management systemet Moodle, elevforudsætning, lærerforudsætninger m.m.

Men hvorfor er et sådan forløb svaret på udfordringen med at skabe praksisnær kompetenceudvikling og dermed skab en tættere sammenhæng mellem læring på skolen og deltagernes daglige praksis?

Det er det fordi, at det skaber nogle mulighed for at den erfaringsbaserede læring: ”Nye erkendelser, færdigheder eller holdninger opnås gennem konfrontation mellem fire former for erfaringsbaseret læring. For at være efffektive har de lærende brug for fire forskellige evner – evne til konkret oplevelser, til reflekterende observation, til abstrakt begrebsligggørelse og til aktiv eksperimenteren” (Kolb i Illeris, Tekster om læring). Ved at lade undervisningsforløbet være en blanding af viden og forståelse tilegnet ude i praktikvirksomheden, samt analyse, vurdering og skabelse i klasserummet, vil jeg forsøge at styrke den erfaringsbaserede læreproces, således at eleverne sammen kan reflekterer over  konkrete oplevelser i praktikvirksomheden, begrebsliggøre dem samt anvende dem aktivt i opgaveløsning.

Vi skal væk fra forestillingen om, at skole og praktik er to adskilte størrelser. Vi skal væk fra idéen om, at det enkelte individ står alene med sine egene erfaringer, refleksioner og mål, så vi i højere grad får fokus på social læring og praksisfællesskaber. Læring ikke er en separat aktivitet – altså ikke noget vi gør, når vi ikke gør noget andet (Wenger i Illeris, Tekster om læring) – der skal være en klar forbindelse mellem elevernes praksis og deres teoretiske refleksion over og vurdering af denne.

Mindmap: Faget 'Kvalitet og service' som et blended learning forløb

Mindmap blended learning forløb - mindmeister.com