Læringsteoretisk problemstilling: Manglende sammenhæng mellem teori og praksis på vekseluddannelsen Offentlig administration

Offentlig administration – en 2-årig vekseluddannelse

Hovedforløbet ’Offentlig administration’ er en 2-årig vekseluddannelse, hvor eleverne starter i praktikvirksomheden, og efter 2-7 måneder kommer de på deres første skoleperiode med en varighed på 4 uger. Det betyder, at nogen elever har været flere forskellige steder i praktikvirksomheden inden 1. skoleperiode, mens andre nærmest lige er startet og endnu ikke er igennem prøveperioden. Tidspunktet for den 1. skoleperiode er afgørende for, hvornår de resterende skoleperioder falder i løbet af uddannelsen, og det vil sige, at eleverne igennem hele alle uddannelsens fag har vidt forskellige niveau af praktisk erfaring. Derudover kommer eleverne fra de tre forvaltningsniveauer kommune, region og stat samt domstolene, og det betyder, at nogen elever har meget borgerkontakt mens andre stort set intet har, og at eleverne overordnet set har meget forskellige opgaver i deres daglige virke som kontorelever.

Udfordringer? Der er et par enkelte…og lidt til

På 2. skoleperiode har eleverne faget ’Kvalitet og service’, hvor de bl.a. skal arbejde med virksomhedens strategi, indsatsområder, kvalitetsmål m.m. Eleverne bliver forud for skoleopholdet bedt om at medbringe materiale fra egen virksomhed vedr. de mission, vision, mål m.m., men mange elever er ikke sikker på, hvad det helt præcist er, de skal have med og hvorfor, har ikke mulighed for at tilgå materialet fra egen computer og andre lignende udfordringer. Dette bevirker, at det bliver vanskeligt at få elevens egen virksomhed og praksis med ind i arbejdet i  klasserummet, og dermed vanskeligt at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.

Varigheden af skoleperioderne og det faktum at mange praktiksteder vælger at lade eleverne skifte afdeling i forbindelse med skoleperioderne betyder, at eleverne til tider har vanskeligt ved at koble teorien fra skoleperioderne med praksis ude i virksomheden. Eleverne giver ofte udtryk for, at der ikke er sammenhæng mellem deres opgaver i praksis og fag/teori på skoleperioderne. Endvidere er langt de fleste elever voksenelever, hvilket betyder, at skal skabes en balance mellem tryghed og udfordring: ”…den voksne uddannelsesdeltager kommer umiddelbart til at forvente den barnlige tryghed selv om han eller hun på andre områder er vant til at opleve den voksne tryghed ved selv at styre sin situation” (Illeris, Voksenuddannelse og voksenlæring). Endvidere bør der være en ”…forståelse for at voksnes læring grundlæggende er karakteriseret ved at være selektiv og selvstyret, dvs. at voksne lærer bedst hvad der er subjektivt meningsfuldt for dem, enten fordi det er noget de har lyst til at lære, eller fordi det er noget som de oplever det er vigtigt eller nødvendigt for dem at lære” (Illeris, Voksenuddannelse og voksenlæring).

Alle disse faktorer betyder samlet set, at vi som undervisere står overfor en vanskelig udfordring i forhold til at binde praksis og teori sammen på en måde, således at koblingen mellem de to verdener bliver tydelig og meningsfuld for eleven, og hvor undervisningen i det fysiske klasserum foregår på de højere niveauer af Blooms taksonomi (Lund, Flipped Learning).

Blended learning og flipped classroom i Moodle

Jeg mener helt bestemt, at vi i langt højere grad kan styrke koblingen mellem teori og praksis, hvor den oplagte løsning vil være et blended learning forløb med brug af Moodle (Niels Brocks LMS-platform siden august 2016). Blended learning skal her forstås som et e-læring, der integrere netbaseret undervisning med tilstedeværelsesudervisning (University College Sjælland, Kan vi lære af de andre?), og hvor vi ligeledes tænker elementer fra flipped classroom ind i læringsdesignet, således at flere af eleverne i højere grad anvender, analyserer, vurdere og skaber i klasserummet sammen med de øvrige studerende.  Det betyder, at vi i udarbejdelsen af dette blended learning forløb skal have fokus på e-læring som læringsmiljø, e-læring som læringsdesign, learning management systemet Moodle, elevforudsætning, lærerforudsætninger m.m.

Men hvorfor er et sådan forløb svaret på udfordringen med at skabe praksisnær kompetenceudvikling og dermed skab en tættere sammenhæng mellem læring på skolen og deltagernes daglige praksis?

Det er det fordi, at det skaber nogle mulighed for at den erfaringsbaserede læring: ”Nye erkendelser, færdigheder eller holdninger opnås gennem konfrontation mellem fire former for erfaringsbaseret læring. For at være efffektive har de lærende brug for fire forskellige evner – evne til konkret oplevelser, til reflekterende observation, til abstrakt begrebsligggørelse og til aktiv eksperimenteren” (Kolb i Illeris, Tekster om læring). Ved at lade undervisningsforløbet være en blanding af viden og forståelse tilegnet ude i praktikvirksomheden, samt analyse, vurdering og skabelse i klasserummet, vil jeg forsøge at styrke den erfaringsbaserede læreproces, således at eleverne sammen kan reflekterer over  konkrete oplevelser i praktikvirksomheden, begrebsliggøre dem samt anvende dem aktivt i opgaveløsning.

Vi skal væk fra forestillingen om, at skole og praktik er to adskilte størrelser. Vi skal væk fra idéen om, at det enkelte individ står alene med sine egene erfaringer, refleksioner og mål, så vi i højere grad får fokus på social læring og praksisfællesskaber. Læring ikke er en separat aktivitet – altså ikke noget vi gør, når vi ikke gør noget andet (Wenger i Illeris, Tekster om læring) – der skal være en klar forbindelse mellem elevernes praksis og deres teoretiske refleksion over og vurdering af denne.